Chalcot Cardigan (dansk)

£6.95

Dette mønster er på dansk.

Chalcot Cardigan er en blød, oversize cardigan, som strikkes oppefra og ned i omvendt halvpatent.

Først strikkes bagstykket frem og tilbage på rundpinden, samtidig med at der strikkes udtagninger i hver side af arbejdet. Dernæst samles der masker op langs bagstykket til de to forstykker, som strikkes frem og tilbage, samtidig med at halsudskæringen og ærmegabene formes. Forstykkerne samles derefter med bagstykket, og der strikkes frem og tilbage på rundpinden på resten af kroppen. Til ærmerne samles der masker op rundt i ærmegabet, og ærmerne strikkes rundt. Alle kanter strikkes i drejet rib og lukkes af med italiensk aflukning. Der strikkes knapstolper i dobbeltstrik langs de to forstykker. Til sidst samles der masker op til halskanten, som strikkes frem og tilbage i drejet rib, bukkes om på vrangsiden og strikkes ned.

Størrelser:

1 (2, 3, 4, 5) (6, 7, 8, 9) 10, 11

Størrelse 1 (2, 3, 4, 5) (6, 7, 8, 9) 10, 11 passer til et brystmål på ca. 75 (80, 85, 90, 95) (100, 110, 120, 130) 140, 150 cm.

Overvidde:

96 (101,5, 104, 109,5, 114,5) (120, 130,5, 141,5, 149,5) 160, 170,5 cm

Omkreds øverst på ærme:

40 (41,5, 41,5, 41,5, 45,5) (46,5, 48, 52, 54,5) 60, 64 cm

Vejledende længde:

51 (51,5, 51,5, 52, 52,5) (53,5, 54, 55, 56) 57, 57,5 cm (målt midt bag, halskant ikke medregnet)

Vejledende ærmelængde:

45,5 cm (målt fra bunden af ærmegabet)

Dybde på bærestykke:

22 (22,5, 22,5, 23, 24) (24,5, 25, 26,5, 27) 28, 29 cm (målt midt bag, halskant ikke medregnet)

Strikkefasthed:

16,5 m x 32 p i dobbeltstrik på rundpind 4,5 mm (knapstolpe)
15 m x 32 p i omvendt halvpatent (strikket i den underliggende m) på rundpind 5 mm = 10 x 10 cm efter blokning.
Obs) 32 p i omvendt halvpatent tælles som 16 retmasker i højden. Det er lettere at tælle maskerne på vrangsiden af arbejdet, når du strikker omvendt halvpatent.

Undgå at strække din cardigan for meget, mens den er våd, da halvpatenten kan miste faconen, alt afhængig af garntypen. Jeg anbefaler, at du nøjes med at dampblokke cardiganen forsigtigt, når den er færdigstrikket.

Vejledende pinde:

Rundpind: 4,5 mm (25-120 cm), 5 mm (40-120 cm) Strømpepind: 4,5 mm

Materialer:

5 x 25 mm knapper
4 maskemarkører, der kan åbnes, til at markere knaphullerne
450 (450, 500, 500, 550) (550, 600, 600, 650) 650, 700 Snefnug fra CaMaRose (50 g = 110 m) strikket sammen med 150 (150, 200, 200, 200) (200, 250, 250, 250) 250, 300 g Suri Silk fra Olivia and Oliver Fibers 50 g = 300 m)

Hvis du strikker cardiganen længere, skal du beregne mere garn.

* Garnet vist på billederne er Snefnug fra CaMaRose i farven Lys Beige strikket sammen med Suri Silk fra Olivia and Oliver Fibers i farven Disco Dip.

Størrelsesguide:

Chalcot Cardigan er designet med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 19-21,5 cm, hvilket betyder, at cardiganens overvidde er ca. 19,5-21 cm større end dit brystmål.