Moorlands Sweater (dansk)

£6.95

Dette mønster er på dansk.

Moorlands Sweater er en enkel sweater, der strikkes oppefra og ned i glatstrik. Sweateren er relativ kort, men længden kan ændres efter ønske. Formgivningen af ærmegabene og vendepindene på skuldrene og øverst på ærmerne giver sweateren en rigtig god pasform. Rundt i halsudskæringen og nederst på ærmerne strikkes en i-cord-kant, mens maskerne på kroppen lukkes af med almindelig aflukning i ret med indbyggede indtagninger, der giver sweateren en pæn kant. De forskellige detaljer giver sweateren et elegant og sofistikeret look.

Først strikkes bagstykket frem og tilbage på rundpinden. Dernæst samles der masker op i opslagskanten for at danne skuldrene, som strikkes færdige hver for sig. Der strikkes vendepinde for at få en god pasform over skuldrene. Når halsudskæringen er dannet, samles de to skulderstykker, og der fortsættes frem og tilbage på forstykket, som samles med bagstykket i bunden af ærmegabet. Kroppen strikkes derefter rundt på rundpinden, og maskerne lukkes til sidst af med almindelig aflukning i ret. Herefter samles der masker op til ærmerne rundt i ærmegabet. Først strikkes vendepinde for at forme den øverste del af ærmet, hvorefter resten af ærmet strikkes rundt i glatstrik. Der strikkes indtagninger ned over ærmet, og afslutningsvis strikkes i-cord-kant. Til sidst samles der masker op rundt i halsudskæringen, hvor der også strikkes en i-cord-kant.

Størrelser:

1 (2, 3, 4, 5) (6, 7, 8, 9) 10, 11

Størrelse 1 (2, 3, 4, 5) (6, 7, 8, 9) 10, 11 passer til et brystmål på ca. 75 (80, 85, 90, 95) (100, 110, 120, 130) 140, 150 cm.

Overvidde:

93,5 (99, 103, 108,5, 114,5) (118, 129,5, 139, 148,5) 158, 169,5 cm

Omkreds øverst på ærme:

33,5 (34,5, 36, 37, 38) (40, 42, 45,5, 49,5) 53,5, 56 cm

Vejledende længde:

48,5 (49,5, 49,5, 50, 51) (51, 51,5, 53, 53,5) 54,5, 55 cm (målt midt bag, halskant ikke medregnet)

Vejledende ærmelængde:

46 cm (målt fra bunden af ærmegabet)

Dybde på bærestykke:

19,5 (20,5, 20,5, 21, 22) (22, 22,5, 24, 24,5) 25,5, 26 cm (målt midt bag, halskant ikke medregnet)

Strikkefasthed:

21 m x 28 p i glatstrik på rundpind 4 mm = 10 x 10 cm efter blokning

Vejledende pinde:

Rundpind: 3,5 mm (100-120 cm), 4 mm (40-120 cm)

Materialer:

230 (240, 245, 260 270) (275, 295, 315, 340) 360, 385 g Cashmere Sock fra Sysleriget (100 g = 400 m) strikket sammen med 115 (120, 120, 130, 135) (140, 150, 160, 170) 185, 190 g Brushed Deluxe fra Sysleriget (50 g = 400 m) ELLER 110 (110, 115, 120, 130) (135, 140, 150, 160) 175, 185 g Silk Mohair fra Sysleriget (50 g = 420 m)
De angivne garnmængder er inklusive en buffer på 5 %, oprundet til nærmeste 5 g.

Hvis du strikker sweateren kortere eller længere, vil garnforbruget ændre sig.

* Garnet vist på billederne er Cashmere Sock fra Sysleriget i farven Hey May! strikket sammen med Brushed Deluxe fra Sysleriget i farven Sandstone.

Størrelsesguide

Moorlands Sweater er designet med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 18-19,5 cm, hvilket betyder, at sweaterens overvidde er ca. 18-19,5 cm større end dit brystmål.