Montrose Cardigan (dansk)

£6.50

Dette mønster er på dansk.

Montrose Cardigan er en oversize cardigan med en boxy silhuet, som giver kant til dit look. Cardiganen strikkes oppefra og ned.

Først strikkes ryggen frem og tilbage, samtidig med at der strikkes udtagninger for at danne skuldrene. Dernæst samles der masker op i opslagskanten for at forme skuldrene, og der fortsættes frem og tilbage på rundpinden for at forme halsudskæringen. De to forstykker samles med bagstykket ved ærmegabets bund, og der strikkes frem og tilbage, indtil cardiganen har den ønskede længde. Kroppen afsluttes med en ribkant. Derefter samles der masker op til ærmer rundt i ærmegabet, og der strikkes først vendepinde for at forme ærmekuplen, derefter fortsættes rundt på rundpinden, samtidig med at der strikkes indtagninger for at skråne ærmerne. Til sidst samles der masker op langs kanten af cardiganen til knapstolpen, som strikkes i dobbeltstrik med knaphuller i højre side.

Add To Cart

Størrelser:
1 (2) 3 (4) 5

Størrelse 1 (2) 3 (4) 5 passer til et brystmål ca. 80-90 (90-100) 100-110 (110-130) 130-150 cm.

Overvidde:
121 (130,5) 141 (150,5) 170,5 cm

Omkreds øverst på ærme:
43,5 (46) 47 (50,5) 57,5 cm

Vejledende længde:
57,5 (59) 60,5 (60,5) 62,5 cm (målt midt bag, halskant ikke medregnet)

Vejledende ærmelængde:
39 cm

Højde bærestykke:
25,5 (26) 27,5 (28) 29,5 cm

Strikkefasthed:
17 m x 30 p i MØNSTER på rundpind 5 mm = 10 x 10 cm efter blokning

Vejledende pinde:
Rundpind: 3,5 mm (100-120 cm), 4,5 mm (40-120 cm) cm, 5 mm (60-120 cm)
Strømpepinde: 3,5 mm

Materialer:
4 Ø22-24 mm knapper
550 (600) 650 (750) 800 g Double Sunday fra Sandnes Garn (100 % merino; 50 g = 108 m) strikket sammen med 150 (175) 175 (200) 225 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (57 % mohair, 15 % uld, 28 % silke; 25 g = 212 m) ELLER en tråd 550 (600) 650 (750) 800 g Snefnug fra CaMaRose (50 g = 110 m)

* Garnet vist på billederne er:

Version 1 (offwhite): Double Sunday i farve 1012 Whipped Cream strikket sammen med Tynn Silk Mohair i farve 1012 Offwhite, begge garner fra Sandnes Garn (med en positive ease på 41cm).

Version 2 (beige): Snefnug i farven Lys Beige fra CaMaRose (med en positive ease på 31 cm).

Størrelsesguide
Montrose Cardigan er designet med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 41 cm i størrelse 1 og 2 og et bevægelsesrum på mellem 21-41 cm i størrelse 3, 4 og 5, efter ønske, hvilket betyder, at omkredsen på cardiganen er ca. 41 cm større end dit brystmål i størrelse 1 og 2, og mellem 21 og 41 cm større i størrelse 3, 4 og 5.

Mønsteret sendes som PDF-fil på mail.